Olivias værelse - Olivia's bog
Hej. Jeg hedder Olivia.
Jeg har fået mit navn efter et radioprogram for børn, der hed ”Spørg Olivia”. Programmet var i radioen i næsten 20 år.
Jeg er 14 år. Billederne på hjemmesiden ligner mig ret godt. Jeg er almindelig pige, måske lige bortset fra min hobby med at finde svar på alt muligt.
Jeg bor i det her hus. Prøv at se hvad der er i værelserne.
Jeg går selvfølgelig i skole lige som alle andre på min alder.
Jeg har ikke nogen kæreste lige for tiden. Måske fordi min spørgetjeneste tager næsten al min tid. Men jeg har gode venner. Både drenge og piger.
Jeg elsker musik. Jeg hører musik, så snart jeg kan komme til det.
Hvis du kunne tænke dig at vinde en af mine T-shirts, så vær med i månedens konkurrence.
Jeg leder efter svar mange forskellige steder: I mit eget tårnværelse, i andre linksamlinger eller ved at bruge søgemaskiner. Jeg ser selvfølgelig også i bøger,- både hjemme og på biblioteket.
Jeg elsker dyr, men har desværre ingen selv. For jeg synes ikke, jeg har tid til at passe et dyr ordentligt.
Jeg har ingen søskende. Nogen gange ville jeg ønske jeg havde det. Andre gange synes jeg det er rart.
Jeg er ikke kræsen. Faktisk kan jeg lide næsten al slags mad. Hvis jeg skal vælge en livret, så bliver det PANDEKAGER.
Jeg har mange der hjælper mig med at finde svar på jeres spørgsmål.
Vil du vide mere om mig? Så klik her. Så kan du se nogle af de spørgsmål, jeg har fået fra andre, om mig selv. Og hvad jeg har svaret.
Jeg har ikke selv lavet denne her hjemmeside. Bibliotekerne og Danmarks Radio fik ideen til spørgetjenesten, og det er et professionelt firma, der hedder "Tihiii Media", der har designet siden.
Tilbage
Hovedmenu