Del med andre
Hej Olivia, jeg ved alkohol er svagt polært, men hvorfor er det det? Kan du komme med en god forklaring? Hej Peter! Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener om alkohol - om du mener populært? Hvis du mener populært, kan jeg godt gi' dig en forklaring: alkohol er med til at give dig større selvsikkerhed forstået på den måde, at hvis du er en lidt genert person, får du lidt mere mod til at være den, du er - du bliver som regel opstemt - ser mere positivt på tingene - føler, at du kan klare mere, end du i virkeligheden kan. På minus siden ved alkohol kan der være: du kommer måske til at tale over dig (siger ting, som du egentlig ikke vil sige, men fordi du bliver overmodig, siger du noget, som du senere fortryder), du mister din dømmekraft og gør ting, som kan være farlige for dig selv eller andre (kører bil, selvom biler og alkohol er farligt at blande) du opfører dig i det hele tage temmelig fjollet - eller kan gøre det - og fortryder bagefter. Og så ikke at glemme: alkohol kan være vanedannende, så er du først begyndt, kan det være svært at holde op igen, og det kan være meget skadeligt for din krop og dine hjerneceller, hvis alkohol bliver en vane for dig. Vil du læse mere om alkohol og alle problemerne omkring det, kan du låne mange gode bøger på biblioteket - og det er jo gratis at låne. På nettet er der fx siden http://www.alkohol.dk (siden fandt jeg via http://www.google.dk - skriv "alkohol" i søgefeltet, marker "jeg føler mig heldig" og "sider fra Danmark" , så får du den) hilsen Olivia hilsen Olivia